Skal et hjem noget nyt, må det ses med nye øjne.
Atterhjem hjælper private boligejere og andre professionelle aktører med at se nye muligheder i de huse og den bygningsmasse, vi allerede har.
For det eksisterende rummer allerede noget værdifuldt: plads, funktioner, historier og potentiale. Det er den tilgang, jeg deler med mine samarbejdspartnere i projekter om boliger, fællesskab og forandring.
Fra idé til overblik
Atterhjem hjælper dér, hvor tanker, behov og muligheder endnu ikke er faldet på plads. Her kan en rådgivende samtale med et nyt blik på huset eller projektet og jeres drømme være dét, der gør næste skridt mere klart.
Atterhjem hjælper typisk

Private boligejere
Når hjemmet skal tilpasses nye livsfaser, rumme bedre funktioner eller en hverdag, der har ændret sig.

Delehus projekter
Når et eksisterende hus skal deles, opdeles eller gentænkes, så der kan blive plads til flere hverdage i samme fysiske rammer.

Projekter og samarbejder
Når kommuner eller andre professionelle aktører vil arbejde strategisk med eksisterende boliger, forandring eller booste nye boformer.

Proces i tre step
1. Se potentialet
Vi undersøger boligens rum, rytmer og muligheder med blik på både huset og hverdagen.
2. Skab overblik
Du får skitser, prioriteringer, og en tydelig retningsafklaring for, hvad der giver mening at gå videre med, så processen bliver overskuelig.
3. Gå videre med ro
Du kommer til at stå med et bedre grundlag for at tale med kommune, bank, arkitekt, jurist eller håndværkere. De næste steps i din proces bliver lige til at gå til.
